Aktiviteter

Biatlon
En kombination af cykling, skydning, bueskydning og øksekast.

Kommandokravl
Personerne skal forcere en å oven på et reb. Balance evnen sættes på prøve
og ikke mindst evnen til at lytte… såfremt man følger anvisningerne kommer alle succesfuldt og tørskoede gennem øvelsen.

Balancebom
6 meters højde er for de fleste den ultimative justering af den indre højdeskræk. Hvis man gennemfører, får man virkelig et kick og en aha oplevelse.
Turen op foretages via rebstige, hvor teamsamarbejdet er forskellen på ”fast klippe” og ”gyngende grund”.

Dobbelt tov
Hvor man får justeret lidt på højdeskrækken, hvor det hele tiden er op til en selv, hvor langt man vil gå og hvor ”udfordringen” i at kigge ned hele tiden flytter sig.
Øvelsen foregår i varierende højder, fra trætop og ned.
Dobbelt tov kan også etableres i en kortere udgave evt. over vand.

Svævebane
Grænseroverskridende for nogle, for andre en fed oplevelse.
Turen er i 6 meters højde og ca. 50 meter lang.

Himmelstige
Klatring på en rebstige med 1 meter mellem trinnene.

Prussik klatring
Man skal ved hjælp af specialknob klatre op i et tov. Det kræver god motorik samt koordinerings evne, da der skal gøres mange ting i rigtig rækkefølge.
I denne øvelse får mange succesfuldt gjort op med deres højdeskræk, da man starter fra jorden og bevæger sig op i højden med fokus på klatring og ikke på højden… Pludselig finder man sig selv hængende imellem trætoppe.

Rappelling
Ved hjælp af reb og specielt materiel at ned fire fra stor højde, under ledelse af to af vore instruktører. Den ultimative øvelse, hvor højde, tillid og kontrol forenes i en blanding, som sætter vore indre dæmoner på en stor prøve.
Vi kan rappelle fra næsten alle faste anlæg.

Sejlads i gummibåd
Hvor længden af sejleruten ofte er omvendt proportional med evnen til af samarbejde. Eller man kan opfatte det som det rene afslapning.

Bro byg
For nogle den ultimative samarbejdes øvelse, hvor det virkelig viser sig hvad den enkelte kan bidrage med, hvor input – store som små kan gøre forskellen for andre.. At det umiddelbart svageste led i kæden kan vise sig at være det stærkeste, opleves ofte her. Her er der kontant afregning hvis ikke alle bidrager og opgaven løses.

Brandbil
Hvor det handler om at lave en plan og kunne kommunikere denne til de øvrige i gruppen, samt vise lederskab.

Fårefold
Hvor gruppen skal lave en plan, derefter skal den udføres med bind for øjne.
Gruppen skal inden for et afmærket område finde 2 reb, lave en retvinklet firkant.

Balancebom i lav højde
Gruppen skal alle stå på en bom, og bytte plads. En for nogle let øvelse, men for mange en udfordring, da denne øvelse ikke kan udføres uden berøring og fysisk kontakt.. her får mange flyttet deres grænser i forhold til ”my space” – ”your Space”.

Labyrinth
Gruppen skal parvis ind i et lokale som resten af gruppen ikke kan se, gå så langt som man kan uden at træde på et forbudt felt, derefter forklare næste par ruten osv.

Øksekast
Kaste en dobbeltægget økse i en skive. Det kræver koncentration og teknik.

Bueskydning
Man skyder med pile mod en skive. Det kræver koncentration og teknik.

Skydning
Skydning med luftriffel på faldmål.

Mad på bål eller grill
En aften hvor solen går ned over søen, sammen med venner/kollegaer rundt om bålet, kan det blive en bedre afslutning? Der er også en grill til rådighed på pladsen.

Bivuak
Hvem drømmer ikke om at vågne ved at solen stråler ned mellem træstammer, grene og blade, det er den ultimative morgen.

Mountainbike
En cykeltur på vores mountainbikebane er både krævende teknisk.

Cyklerne bruges også til transport mellem aktiviteterne, cykelorienteringsløb, eller bare en tur i skoven, hvor pulsen kommer helt op.

Baby Walk

Gruppen vælger en anfører, som skal have resten af holdet med sig på en række, med bind for øjnene. Den anfører skal guide hele rækken gennem et bestemt område.

    [captcha_bank_text]

    Kontakt os

    Team 98
    Bjørslevvej 2
    6920 Videbæk

    Tlf.: +45 40 19 89 82
    Mail adr.: per@team98.dk